Foredrag

Herunder kan du se en oversigt over de foredragsholdere, der kommer til Divers Event 2014.

Vi kan indtil videre fortælle at vi får besøg af nogle meget spændende mennesker, der vil indvie de besøgende på Divers Event 2014 i deres mange oplevelser og vidtfavnende erfaring med dykning.

Forfattere, fotografer, ekspeditionsledere og eventyrere, alle har de det til fælles at de brænder for det, der foregår under havets overflade og har gjort en livslang karriere ud af denne lidenskab.

Følg også med under ‘Nyheder’ og på Divers Events Facebook-side, hvor vi løbende offentliggør de foredrag, du vil kunne opleve på Divers Event 2014!

Indtil videre kan du glæde dig til at høre:

John Bantin 

bantin portrait

John Bantin er en international anerkendt forfatter, der har rejst rundt I det meste af verden på diverse dykkereventyr. Han har dykket i mange år, arbejdet med dykning, fotografering både over og under vand og været skribent for Englands største dykkermagasin. Han har blandt andet dokumenteret hajers adfærd, hvilket har givet ham mange fantastiske oplevelser i nærkontakt med dyrene.

John Bantin har en sjælden evne til at tage de ting han oplever, og fortælle dem på en levende måde, så man selv føler man er der. Med sin indlevelsesevne og sans for en god historie tager han i sin seneste bog ’Amazing Diving Adventures’ læseren med på eventyr under havets overflade. Og det er ikke småting, han har været vidne til. Vi er rigtigt glade for at kunne annoncere at John Bantin kommer til Divers Event 2014 og holder et spændende foredrag om et udpluk af de situationer, han har oplevet i sine mange år som berejst dykker. Og vi lover masser af dramatik og spændende underholdning!

Cecilia Vanman

CV portræt 2

Cecilia Vanman er journalist, hvalbiolog og ekspeditionsguide, og blev i 2011 optaget som medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. For hende blev dykning nærmest en besættelse og førte til store livsændrende beslutninger, der har bragt hende vidt omkring på verdenshavene.

Igennem foredraget følger vi med på hendes hæsblæsende tur gennem livet og besøger blandt andet rekordfridykkere i Caribien, frømænd i Danmark, slædepatruljer i Grønland og kommer bag scenen på stuntdykning og ekstreme filmekspeditioner i Arktis. Det bliver bestemt ikke kedeligt, når Cecilia indtager scenen på Divers Event.

Peter Collings

Peter Collings 2

Er du til vragdykning eller Rødehavet – eller endnu bedre; vragdykning i Rødehavet, så læs videre! Vi kan annoncere en rigtig spændende foredragsholder, som er ekspert i vrag i Rødehavet. Peter Collings har forfattet adskillige bøger og dokumenteret de mange vrag i Rødehavet siden 1983. Han arbejder som fotojournalist og guide på mange forskellige vrag safarier i hele verden, hvor han går i dybden med de enkelte vrags historie.

På Divers Event vil han fortælle om de mange spændende vrag, han har udforsket, krydret med overordentligt smukke billeder, der med garanti giver dig lyst til at hoppe på det første og bedste fly til Rødehavet og selv opleve denne fantastiske form for dykning!

Stig Thornsohn

Stig Thornsohn1

Stig Thornsohn er en mand, der har prøvet det meste. Han er fuld af vilde historier fra sin tid som en del af Åge Jensens (Dynamit-Åge) dykkerteam, der hævede ubåden U534 for en del år siden, og som har søgt land og rige rundt for spændende vrag-fund. Han kommer på Divers Event 2014 og fortæller om arbejdet med hævningen sammen med resten af dykkerteamet på skibet Ternen, og det bliver helt sikkert underholdende!

Stig vil også indvi publikum i, hvad der for tiden sker med et nyt projekt, der går ud på at hæve Hitlers ubåd U2359 fra Kattegats dybder. Og så krydrer han det med garanti med spændende historier fra sit arbejde i de arktiske egne. Stig arbejder i dag også som producer på TV og dokumentarfilm og har i mange år været kendt som Indianer Stig, grundet sit omfattende arbejde med og interesse for antropologi og afdækning af kulturhistorie – og så er han om nogen en ægte, nulevende skattejæger!

Lars Kirkegaard

Lars Kirkegaard billede

Vi er rigtigt glade for at præsentere Lars Kirkegaard på Divers Event 2014 – også som foredragsholder! Lars har udmærket sig som en af Danmarks bedste og mest professionelle undervandsfotografer, og er indbegrebet af en ægte foto-nørd! Han bruger det meste af sin tid under vand, hvor han afprøver alskens nye lygter, kameraer, objektiver og andre foto-dimser. Hans firma Fotografit sælger nemlig alt i UV foto udstyr og han har tjek på det allernyeste, der kommer på markedet.

Lars holder et super spændende foredrag ’10 ting du skal vide om undervandsfotografi’ om hans oplevelser og erfaring med undervandsfotografering og det plejer bestemt at være underholdende! Snyd ikke dig selv for at se ham i aktion på den store scene – foredraget er for alle! Resten af tiden er han at finde på UV fotoområdet, hvor han glædeligt deler ud af erfaringer og viden.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *